Konfirmanden får kuverter. Mange kuverter. Og om mandagen bliver de vekslet til tøj, telefon og oplevelser – det er blå mandag i en nøddeskal.
Men tænk, hvis din gave var en af de få, der stadig er der om et år. Ikke fordi den kostede mest, men fordi den sagde noget – om dagen, om troen og om den unge, der står midt i det hele.
En konfirmationsgave, konfirmanden faktisk vil gå med
Lad os være ærlige: kristne gaver til konfirmander har det med at ende i skuffen. Salmebogen står på hylden, og smykket kommer frem til jul. Vores bud er anderledes – tøj i tung, økologisk kvalitet, som konfirmander selv ville vælge på blå mandag: t-shirts i afslappet pasform og tung bomuld. Forskellen er, at designet bærer et budskab: om at være skabt, kendt og elsket.
Konfirmationen handler netop om det – at bekræfte en identitet, der blev givet i dåben. Vores designs sætter den identitet på tøj, i et sprog og en æstetik, der hører til i 2020'erne og ikke i salmebogens forsatspapir.
Konfirmationsgave til dreng eller pige?
Vi sætter ikke køn på vores designs – det gør konfirmanderne heller ikke. Vælg i stedet efter personlighed og udtryk:
Til den stille type, der ikke vil have budskabet råbt ud: Kendt af Gud, hvor årringene fortæller historien for den, der kigger efter – eller Endýō, hvor kun den indviede kan læse det græske ord.
Til den, der gerne må kunne ses: Underfuldt skabt med Salme 139,14 i massiv typografi – konfirmationens budskab i én sætning – eller Vejen, hvor metrokortets linjer tegner et kors.
Og til den, der elsker et design med en historie: Alt af Naade – oldemors vægbroderi flyttet om på ryggen i gotisk korssting.
Praktisk til gavegiveren
Tøjet fungerer både som selvstændig gave og som følgesvend til kuverten. Kender du ikke størrelsen, hjælper størrelsesguiden på hvert produkt – og skulle den alligevel ikke passe: 14 dages fuld returret. Vil du lade konfirmanden vælge helt selv, er gavekortet den sikre løsning.
Se også vores samlede gaveguide – eller gå direkte til alle designs.
Ikke fortjent. Givet. Båret.