Hvorfor kristent tøj?

Er det ikke lidt meget at skilte med sin tro på en t-shirt?

Det er et fair spørgsmål. Mange af os er vokset op med, at tro er noget privat – noget man har med sig, ikke noget man har på sig. Og lad os sige det med det samme: Kristent tøj behøver ikke råbe. Det behøver faktisk ikke engang at kunne læses af andre end dig selv.

En tanke, der er ældre end tøjet

Tanken om at bære sin identitet som klæder er ikke noget, vi har fundet på. Den løber gennem hele Bibelen – fra Edens Have, hvor Gud selv klæder mennesker på, til Paulus' ord om at have iklædt sig Kristus (Galaterne 3,27). Det græske ord er ἐνδύω, og det er derfra, vi har vores navn. Hele historien har vi skrevet her.

Tøj kan ikke gøre dig kristen. Men det kan minde dig om, at du er det.

Lad os være ærlige om, hvad kristent tøj ikke er: Det er ikke en genvej, ikke et fromhedsbevis, og det gør ingen mere kristen end en trøje gør nogen til fodboldspiller. Troen sidder ikke i bomulden.

Men tøj kommunikerer – det har det altid gjort. Det fortæller, hvem du hører til, hvad du står for, hvad du bærer med dig. Og for mange fungerer det i to retninger: udad som en stille invitation til samtale, og indad som en daglig påmindelse. Paulus bruger netop iklædningen som et dagligt kald: "Iklæd jer Herren Jesus Kristus" (Romerne 13,14). Ikke én gang for alle, men hver morgen, når du tager tøj på.

Det er den tanke, vi designer ud fra.

Du vælger selv, hvor højt du vil tale

Kristent tøj findes i lige så mange udtryk, som der findes kristne. Nogle vil bære et vers, kun de selv kender betydningen af. Andre vil have budskabet stort på ryggen og tage samtalen, når den kommer.

Derfor designer vi i fem niveauer:

STILLE: budskabet er der, men næsten usynligt. En lille reference, et enkelt ord, noget kun du behøver at kende betydningen af.
DISKRET: kan ses, men kræver et andet blik. Den, der kender koden, nikker genkendende. Alle andre ser bare godt design.
TYDELIG: kan læses af alle, men prædiker ikke. Budskabet står åbent uden at fylde det hele.
UDTRYKSFULD: budskabet er selve designet. Det vækker nysgerrighed og inviterer til spørgsmål.
FRIMODIG: det fulde statement. Stort, klart og uden forbehold, til dig der gerne tager samtalen.

Ingen af niveauerne er mere rigtige end de andre. Det stille og det frimodige bærer det samme budskab – bare med forskellig stemmestyrke. Det vigtige er, at du kan vælge et udtryk, der passer til din personlighed og din hverdag – til jobbet, til skolen, til søndagen.

Hvordan taler man om tro? Vi har skrevet om, hvordan kristen tro kan være synlig i hverdagen – uden at virke påtrængende. Læs: Hvordan taler man om tro?

Ikke fortjent. Givet. Båret.

Vores tagline opsummerer, hvorfor vi laver kristent tøj: Identiteten er ikke fortjent – den er givet. Og det, der er givet, må gerne bæres.

Resten er bare bomuld. Men god bomuld, det lover vi.

I har joI har
jer KristusGuds rustningbarmhjertighedretfærdighedjer det nye menneskefrelsens klæder
— Galaterne 3:27— Efeserne 6:11— Kolossenserne 3:12— Job 29:14— Kolossenserne 3:10— Esajas 61:10

Derfor IKLÆDT

Der er en historie bag

Bag hvert design står et vers eller en historie, og den kan du læse på produktet. Så har du svaret klar, når nogen spørger.

Holder vask efter vask

Blød bomuld, der holder formen, og et print, der sidder fast. Tøj, du bliver ved med at tage på.

Fra en dansk familie

Bag IKLÆDT står en familie, der mener, at tro ikke kun er noget, man har. Det er noget, man bærer.